I dag har jeg deltaget i iFORM løbet her i Odense. Jeg tilmeldte mig deres nye rute på 14 km, da jeg efterhånden er fysisk oven på efter mit første halvmarathon for 3 uger siden, og derfor tænkte at jeg igen måtte igang med de længere distancer. Efter halvmarathon kæmpede jeg en del med min mave. Maveondet opstod midt i de 21 km, og det tog nogle dage at komme over. Jeg ved stadig ikke hvorfor jeg fik så ondt, men kloge hoveder siger at jeg måske drak for meget inden løbet, og derfor “skyllede” alle min krops naturlige salte og mineraler ud. Det skulle eftersigende betyde at kroppen slet ikke har noget at arbejde med, og at den derfor gør oprør.
Den fejl ville jeg helst ikke begå igen, og jeg har derfor opført mig helt normalt med mad og drikke de sidste par dage. Ikke noget med at drikke overdrevet meget, og kun spise bestemte ting. Og det gav pote! Jeg fik i hvert fald ikke ondt i maven. Jeg var dog lidt betænkelig, da jeg i morges kunne fornemme at jeg skulle løbe i en ret trykkende varme. Men det gik faktisk ok. Dog måtte jeg sætte tempoet ned efter 6 km, da jeg simpelthen manglede vand. Jeg var HELT tør i munden.
Desværre havde iFORM valgt “kun” at have depoter ved 2,5 km, 9,5 km og 11,5 km, og det gjorde at der i midten af løbet var et ret langt gap uden vand. På køligere dage er det intet problem, men på dage som i dag, er det grænsende til umenneskeligt. Især fordi vi fra 5 km blev ledt i igennem 4 km skov, og derfor kom ind på stier, hvor der intet vind var overhovedet. Det var så varmt, og man kunne bare mærke at kroppen blev mere og mere tømt for væske. Mit eneste mål var på det tidspunkt at nå til 9,5 km væskedepotet og få lidt vand. Men når man er i væskeunderskud på det tidspunkt, så er det svært at rette op på så sent. Jeg bestemte mig dog for bare at sætte det ene ben foran det andet, og komme hjem i et helt roligt tempo. Det gjorde jeg, og havde endda overskud til en spurt over målstregen!
Jeg var afsted med en gruppe piger fra Odense Runners, men jeg slap min gruppe på halvvejen og tog de resterende kilometer i mig eget selskab. Jeg krydsede målstregen i 1:36:02. Det sjove ved dette løb er, at iFORM løbe var mit første officielle løb sidste år. Her løb jeg en 5 km, og var pavestolt. Og i år har jeg altså netop gennemførst 14 km, og er stadig ret stolt af, hvor langt, jeg er kommet. Da jeg startede med at løbe, svor jeg at jeg ALDRIG ville blive en løber. Jeg hadede det, og så det kun som et nødvendigt onde. Jeg kæmpede mig med nød og næppe igennem 2 km på min allerførste løbetør. Jeg misundede alle dem, som kunne løbe 5 km, og tænkte at det aldrig ville blive mig.
Efter 2 måneder kunne jeg dog løbe 5 km uden at gå, og det blev virkelig et vendepunkt for mig. Pludselig indså jeg, at også jeg med træning, kunne blive en løber. Og efter yderligere 2 måneders træning, var jeg nu oppe på at løbe 10 km. Og ja, så blev halvmarathon til mit mål:-)
Efter halvmarathon har jeg dog haft lidt løbe-lede, men nu prøver jeg igen at finde glæden ved løb frem!