Et par timer før afgang til fødegangen, 40+0 og med veer
Sidste lørdag på nogenlunde dette tidspunkt havde jeg de ondeste veer. Jeg måtte virkelig vride mig i sofaen for ikke at græde. Veerne var startet som murren i maven fredag aften, men lørdag morgen slog de rigtigt igennem. Heldigvis nåede vi at aflevere Sofia inden de rigtigt begyndte at gøre ondt ved middagstid.
Kl. 15 indfandt vi os på fødegangen og her var jeg allerede 4 cm åben. Der var ikke så lange pauser mellem veerne, så jeg kom i et kar med dejligt varmt vand. Det var virkelig dejligt bare at flyde i vandet, og det hjalp mig til at slappe lidt af. Efter ca. 1 time i vandet med massive veer, havde jeg åbnet mig endnu 4 cm, og fødslen var nu ret tæt på sin afslutning. Den næste halve times tid gik med at trække vejret dybt i ilt- og lattergasmasken, og koncentrere mig om at give plads i bækkenet. Derefter startede presseveerne og efter ca. 20 min med disse og en masse gisperi, blev Anton født i vandet.
Han kom op på mit bryst med det samme, og efter et par minutter kom vi op i en seng, hvor vi puttede og hyggede de næste par timer. Vi fik ringet rundt til familien, og vi fik endda spist lidt mad.
Herefter begyndte det dog at gå galt, for jeg fik sindssygt ondt i maven. Jeg havde godt hørt at efterveer, kunne være slemme som flergangsfødende, men mine var uudholdelige. Jeg måtte have morfin for at klare dem, men mit blodtryk faldt helt sindssygt. Mener det var noget med 68/37, hvilket er langt fra mit normale, som gennem hele graviditeten lå på ca. 118/86.
I 1 ½ time kæmpede læger og jordemødre med mit blodtryk, men til sidst måtte de opgive at stabilisere det, og besluttede sig for at jeg skulle i fuld narkose, så de kunne undersøge, hvad der gav mig mavesmerter. De mistænkte at der sad rester af moderkagen tilbage i livmoderen, men de var ikke sikre, da moderkagen var fin og hel, da den kom ud.
Operationen viste sig at være en rigtig belsutning, for de endte med at fjerne 1 L størknet blod, som forhinderede at min livmoder kunne trække sig sammen. Derfor fik jeg de stærke smerter i forbindelse med efterveerne. I alt endte jeg med at tabe 2 L blod, og jeg måtte derfor have er par portioner blod inden jeg kunne udskrives fra sygehuset. Her efterfølgende skal jeg tage jern og spise jernholdig kost for at stabilisere min blodprocent, som var helt nede.
Håber ikke historien var for grænseoverskridende at læse. Normalt deler jeg ikke så personlige ting, men nogle gange kan det jo være godt at dele lidt ud af private oplevelser:-). Især når det ender med noget så fantastisk som et lille nyt familiemedlem.
Sikke da en omgang! Men det var godt at de fik dig på operationsbordet!
Efter at jeg havde født røg jeg også en tur på operationsbordet (for at skulle syes) og det var de værste timer i mit liv, ikke at kunne være sammen med den lille ny baby. Men når det nu er det der skal til, så er det jo det der skal til!
Håber at det kommer til at gå godt med at få stabiliseret din blodprocent
Det er så svært at skulle forlade sin nyfødte. Også selvom man ved han er i god behold hos faren.
pyy sikke et forløb, men godt at det endte lykkeligt for jer alle 🙂
Det var noget af en omgang. Men heldigvis har vi det alle fint.
Puha, det må have været hårdt! Godt I alle klarede den:) og håber det går rigtig godt med lillebror:)
Det går rigtigt fint, tak.
Arj for pokker en omgang – hvor er det dog godt at de fik dig åbnet op! Og jeg som synes at vi havde en hektisk omgang, men gulsot er intet mod en operation og en frygtelig masse mistet blod – gisp!
Hvor er det godt at du har det godt nu, og håber også at Lillebror har det fantastisk 🙂
– Maj 😀
Det var noget af en omgang. Havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at min gode fødsel ville ende ud i operation.
Vi har det heldigvis begge godt.