Lakseruller med flødeost, avocado & sesam

05.11.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Madplaner, Opskrifter

Lakseruller_thespacebetween

Denne opskrift er faktisk en gammel sag. Den stammer fra nogle år siden, da jeg ledte efter inspiration til en påskefrokost. Her faldt jeg over denne simple, men utroligt velsmagende forret – lakseruller med flødeost. Dog spiste vi den denne gang som en hovedret. Det gælder blot om at lave nok;-). Eller tilføje et par af de lækre sprøde ostebrød. De giver en god mæthedsfornemmelse.

Lakseruller med flødeost har godt af at ligge på køl inden udskæring, men det havde jeg ikke tid til, da ungerne var trætte og sultne. Så den blev altså skåret ud med det samme. Det betød at den blev lidt smadret, men det smagte godt alligevel.

Lakseruller med flødeost, avocado og sesam, 2 voksne

Ingredienser
200 g koldrøget laks i skiver (vurder selv mængden efter hvor sulten man er)
1-2 avocadoer
1 stk. romaine salat (eller andet salat=
2 spsk. sesam (ristet hvis man gider)
Salt og peber

Fremgangsmåde
Spred laksen ud på et lag plastfilm. Sørg for at der er lidt plads til overs i hver enden, og at top og bund er nogenlunde fri, så rullen kan rulles efterfølgende.
Smør laksen med flødeost. Man kan tilføje krydderier, hvis man har lyst. Dild og peberrod går godt til røget laks. Skær avocadoen i skiver, og fordel den vandret på midten af laksen. Drys med sesam og krydr med salt og peber.
Rullen lukkes ved at føre den nederste del af laksen hen over fyldet. Det gøre lettes ved at løfte lidt i plastfilmen og bruge dette som en slags måtte. Rul stramt, og lad gerne rullen hvile 1-2 timer på køl. Skær i passende størrelser med en stor kniv.
Salaten vaskes og snittes, og lægges i bunden af et fad. Evt. overskydende avocado kan puttes på salaten. Rullerne arrangeres oven på salaten. Der kan evt. drysses med ekstra sesam.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier