Jeg har været stille hen over julen, og det er der flere gode grunde til. Jeg gik officielt på juleferie fra den 22/12, men havde faktisk allerede sidste dag på kontoret den 21/12, da jeg måtte være hjemme med syge børn på min sidste arbejdsdag inden ferien. Manden havde været hjemme med dem et par dage, og sygdommen så desværre ikke ud til at slippe dens tag i deres små kroppe. Så hurra for muligheden for at arbejde hjemmefra, så de kunne blive raske til juleaften. Sofia kommer sig ellers ret hurtigt, men hun havde opkast og diarré i flere dage. Anton har skrantet det meste af december, men de sidste dage før jul, havde han så hævede halskirtler at lægen sendte ham på børneafdelingen. Det mundede ud i at vi den 24. fik beskeden om at han havde kyssesyge. Dog heldigvis kun i en mild form, men alligevel så meget at han stadig bliver meget hurtigt træt. Så vi holder ferie i helt lavt tempo ind til 4. januar 2016.
Juleaften endte heldigvis med at blive fantastisk trods sygdom op til. Min mor kom mig nemlig til undsætning, og kom fra Lolland til Odense ee dag tidligere end planlagt for at hjælpe med både syge børn og forberedelser til juleaften. Juleaften blev nemlig holdt hos os, og vi talte 14 mennesker fra både min side og mandens side af familien.
Mine forældre og min farmor på 91 år blev og overnattede, så vi også kunne fejre 1. juledag sammen. Det har vi gjort flere år i træk. I år blev det dog en lidt anderledes julefrokost, da min farmor faldt om på toilettet tidligt om morgenen den 25. december. Jeg havde godt hørt at hun var gået derud og et par minutter efter hørte jeg et ordentligt bump. Jeg sprang op, da hun desværre har en historik med at falde eller besvime. På vej ud til toilettet nåede jeg kun at høre hende gurgle og mumle “nu dør jeg”. Og da jeg kom derud sad hun helt bevidstløs hen over toilettet. Jeg prøvede at råbe hende op, men hun var helt væk. Til sidst måtte jeg ruske i hende, og efter hvad der føltes som flere minutter vågnede hun op. Hun var dog helt væk i blikket, og vi kunne ikke få rigtigt kontakt med hende – ej heller flytte hende. Jeg måtte derfor ringe 112. Efter få minutter ankom et par søde ambulancefolk, og de tog hende med på hospitalet. Det hele endte med at hun akut fik en pacemaker. Så det blev altså nogle lidt anderledes juledage end planlagt.
Men nu er der kommet ro på, og vi nyder fridagene med at lave så lidt som muligt. Vi leger med alt det nye legetøj, rydder op på værelserne for at gøre plads til det nye, og nyder det milde decembervejr.
Havde I en god jul?
Hold da op, sikke en oplevelse. Godt at det endte godt! Og god bedring med ungerne. Det er virkelig synd for dem, når sygdommen hænger ved.
Ja, det var lidt af en brat afslutning på hyggen. Oplevelsen med min farmor sidder stadig i mig, men heldigvis sov ungerne fra det.