Tak for alle kommentarer til mit indlæg om føle sig ramt i forbindelse med at have overhørt en samtale mellem 2 mødre, der mente at børn var urolige, fordi de have en lang dag i institutionen. Min pointe med indlægget var ikke at støde nogen, men mere minde alle om, at vi hver i sær gør vores bedste for vores børn. Hvad der er bedst, er jo en individuel ting, så derfor kan der være meget forskel på hvordan man indretter sin hver dag. Jeg ville ønske at vi støttede hinanden i vores pågældende hver dag i stedet for at pege fingre.
For at blive lidt i mit arbejdsliv, så har jeg en stor nyhed! Jeg har nemlig sidste dag på Rynkeby i næste uge. En super god arbejdsplads, som jeg har arbejdet for i over 6 år. Faktisk fik jeg jobbet 2 måneder efter jeg startede bloggen, så det har været hele min identitet i det mest af min blog-tid. Det bliver en svær dag på næste fredag, for selvom jeg selv har valgt at sige op, så er det angstprovokoerende at forlade mit gode job og alle mine søde kollegaer. Men…. tiden var inde til at prøve noget nyt!!
Lige før jul blev jeg ringet op af et reklamebureau, som skulle bruge en projektleder. En som var stærk i især emballagedesign, kendte lidt til food, og som havde erfaring med detail. Og her havde de mig i tankerne. Eller de ville i hvert fald gerne snakke med mig. Og det gjorde vi så et par gange, ind til vi blev enige om at samarbejde. Egentlig er det meget ulig mig at tage så store beslutninger, for jeg er i den grad vanemenneske og tryghedsnarkoman, men jeg blev også enig med mig selv om at det ikke er hver dag, man bliver tilbudt sådan en fed stilling. Så jeg valgte at slå til.
Jeg har faktisk gået med tankerne om at gå bureau-vejen tidligere, så det bliver spændende at prøve af. I sær når det er på et spændende bureau.
Jeg har ind til nu siddet som produktchef, men nu skal jeg om på den anden side af bordet som projektleder. Dvs. at jeg skal være bindeled mellem kunde og bureau. Jeg skal have den daglige kontakt med vores kunder og jeg skal skrive briefinger, som de kreative medarbejdere skal arbejde ud fra. Jeg skal styre tidsplaner og lave budgetter. Jeg glæder mig vildt til at starte, men først skal jeg lige have afsluttet alle mine opgaver på Rynkeby. Jeg har de sidste par uger knoklet for at få de fleste af mine opgaver færdige, og for at aflevere de resterende i så god stand som muligt. Jeg har virkelig gjort alt hvad jeg kan for at en ny kan overtage, og at intet bliver tabt mellem 2 stole. Det har nemlig været en super god arbejdsplads, så jeg ønsker dem kun alt det bedste.
Hvis der bliver lidt stille herinde de næste par uger, så er det fordi jeg bruger al min vågne tid på at arbejde. Både for at afslutte mine nuværende opgaver, men også for at starte nogle nye op et andet sted.
Stort tillykke – glæder mig til at høre mere 🙂
Tak. Glæder mig til at fortælle mere.
Hvor er det spændende – tillykke med det nye job 🙂
Jeg håber at det bliver fantastisk spændende – men også at der ikke bliver alt for stille herinde, hihi 🙂
Tak:-)
Mon ikke der lige kommet et par uger, hvor hovedet er fyldt op med andre ting, men så skal jeg nok komme stærkt tilbage;-)