Min weekend i billeder

30.05.2016 af: Tine Kategori: Børn, Opskrifter, Snik snak

Minweekend

Jeg har netop smidt mig i sofaen og er helt færdig efter ugens første arbejdsdag. Mandag er normalt hård at komme igennem, men når man samtidig har haft en weekend fyldt med legeaftaler, pligter, hygge, god mad, familie og en masse tanker, så er jeg ekstra busted. Vi har nået at være sammen med min mor og far samt min søster og hendes familie, været til svømmestævne, ordnet have, grillet og taget på legepladsen. Det lyder måske ikke overvældende, men jeg er let at vippe af pinden lige for tiden. Jeg synes mit overskud kan ligge på et meget lille sted, og jeg er ekstra træt. Ikke træt som i at jeg kan sove hele dagen, men træt i hovedet og træt i kroppen. Jeg har ikke meget ekstra at gi’ af, og det kan godt mærkes! Godt det snart er sommerferie;-)

Sofia og Anton har begge gået til svømning siden de var 8 uger gamle, og denne weekend var det tid til at prøve kræfter med mærkesvømning for første gang. Det går i al sin enkelhed ud på at børnene skal svømme så mange baner som muligt for så at få et svømmemærke med hjem. De skal alene i vandet, men trænerne må gerne være i sammen med dem. Og så må de mindste selvfølgelig gerne have vinger og bælte på. Sofia svømmer normalt uden bælte og vinger, men til mærkesvømning havde hun bælte på. Hun svømme 12 baner (!) og var så stolt da hun fik et diplom og et 300 m mærke. Anton svømmede 150 m og var MEGET træt bagefter;-). Men de var begge glade for at prøve det, og jeg tror nok det skal blive en tilbagevendende begivenhed.

Herhjemme fik vi styr på haven, mens vi prøvede at fordele tiden mellem lige dele legeplads, legeaftaler og hygge. Fredag aften nåede jeg at lave en bunke lækre romkugler ud af en rest chokoladekage fra fryseren. Dem spiste jeg uhæmmet af hele weekenden. Men altså, de smager bare godt! I min verden er romkugler den ultimative kage. Jeg er ikke en kage-pige, men hvis jeg en sjælden gang besøger en bager, så er det helt klart en romkugle, der kommer i posen.

Mine hjemmelavede romkugler smagte godt, men de var ikke på niveau med bagerens. Jeg manglede nok at putte noget wienerbrød i massen for at få den samme luftige og cremede konsistens?

Hvad er jeres favoritkage?

Print Friendly, PDF & Email

3 thoughts on “Min weekend i billeder

  1. Pingback: New Hair

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier