Jeg anser mig selv som at være et ret positivt og udadvendt menneske. Ikke udadvendt i den forstand at jeg er den mest højtråbende – for det er jeg overhovedet ikke – men jeg er altid klar med et smil og en sludder. Jeg prøver virkelig at være glad, da jeg tror på at positivt humør spredes som ringe i vandet. Jeg ved ikke noget værre end sure og bitre mennesker, og jeg orker ikke dem, som nærmest ikke kan sige godmorgen.
De sidste par måneder har jeg dog haft svært ved at finde smilet frem. Jeg har ikke været mig selv. En masse tanker har tynget mit humør, og har gjort at mit overskud har kunne ligge på et meget lille sted. I starten kunne jeg ikke finde ud af, hvad der var grund til disse tanker. Men ved nærmere eftertanke er det blevet mere og mere tydeligt for mig. Jeg var simpelthen landet forkert rent jobmæssigt. Jeg startede jo nyt job i februar, og havde de første måneder så travlt, at jeg glemte at mærke efter helt ned i maven om det egentlig var mig. Efter roen havde sænket sig, kunne jeg dog mærke at det ikke var det, jeg skulle lave på lang sigt. Jeg var simpelthen landet på den forkerte hylde.
Det har været en svært indsigt at lave, men jeg har taget den beslutning at stoppe på mit job på torsdag. Simpelthen fordi jeg ikke kan se nogen fremtid i det for mig. Min arbejdsgiver er ikke tjent med at jeg ikke brænder for jobbet, og jeg er ikke tjent med ikke at ville det. Det betyder jo unægteligt noget for ens arbejdsindsats hvis man ikke kan se sig selv i jobbet. Så jeg skal lave noget andet. Der skal et jobskifte til.
Hvad skal jeg så lave?
Jeg ved det endnu ikke. Jeg har ikke noget nyt på bedding – jeg er dog allerede er i dialog med et sindssygt spændende firma. Et jobskifte er en kæmpe beslutning. Endnu større når man ikke har noget nyt job. Jeg har (haft) mega krise over det, men prøver at huske mig selv på, at det nok skal gå. Jeg håber at jeg lander et nyt sted inden for de næste par måneder. Og indtil da prøver jeg at forlige mig med tanken om at jeg skal holde lang “sommerferie” mens jobsøgningen står på.
Jeg har som sagt allerede sidste arbejdsdag på torsdag, og så venter der lige 3 ugers karantæne fordi jeg selv har sagt op. Men jobsøgningen går selvfølgelig igang med det samme. Jeg skal ud og bruge al min viden. Ellers bliver jeg da kuk:-)
Giv endelig lyd, hvis du kan eller hvis du kender en der kan, bruge sådan en som mig. Jeg har mere end 10 års erfaring med marketing og kommunikation fra ledende (fødevare)brands og har et skarpt kommercielt fokus. Jeg arbejder med branding og produktmarkedsføring på tværs af trade, offline og digitale kanaler:-)
Det lyder som den helt rigtige beslutning du har taget, Tine. Det skal være en god hverdag og man skal trives i sit job. Jeg har selv været der og 3 ugers karantæne er ingenting… (Det undgik jeg dog, – en længere historie) Jeg er sikker på at du finder det helt rigtige job engang, indtil da er det en dejlig årstid at gå ledig på. God sommer 🙂
Jeg føler mig tryg i maven over min beslutning, men kan også godt blive i tvivl om jeg nogensinde ender i et job igen. Men de tanker ham man vel altid:-). Jeg glæder mig faktisk til at gå hjemme, for det giver mere tid til jobsøgning og min lille familie.
Pingback: The Space Between Champagneaften på Pasfall i Odense.