Juleaften i en kjole der skjuler topmaven

29.12.2016 af: Tine Kategori: Dagens, Snik snak

kjolederskjulertopmaven_full

kjolederskjulertopmaven

Kjole fra Saint Tropez

Jeg håber I har haft en god jul. At I har spist en masse god mad, har hygget med familien og har slappet af. For mit vedkommende har julen nemlig været fyldt med netop det. Den 23. december pakkede vi bilen med julegaver. Der kunne seriøst ikke proppes én pakke mere ind. Vi måtte sidde med vores tasker på skødet. Og så vendte vi snuden mod Langeland, for at tage færgen over til min flade fødeø, Lolland.

Julen blev fejret i mit barndomshjem, sammen med mine forældre og min farmor på snart 93 år. Hun kan ikke rejse mere, da hun er ramt af alderdom, black outs og hævede ben. Sidste år fejrede hun jul hos os, men det endte med en akut operation, og derfor vidste vi, at vi måtte komme til Lolland denne jul. Min far er nemlig enebarn, så hun er selvfølgelig altid sammen med os til jul.

Heldigvis gik juleaften godt, men både børn og gamle var trætte til sidst. Vi gav os god tid til at spise and og flæskesteg, og da ris á la manden kom på bordet brugte vi lang tid på at lede efter mandlen. Jeg puttede den selv i skålen, men den var væk, da alle mand havde spist deres portioner op. Vi begyndte endda at lede i resterne i den store skål, men den var helt væk. Den må være blevet tygget enten af husets yngste eller ældste beboer. Min mor havde dog gemt en ekstra i køkkenet, og den listede vi ned i Sofias tallerken. Hun ville så gerne finde den! Jeg er ellers i mod, at lade børnene finde mandlen, men når nu den ikke var dukket frem fra sig skjul i ris á la manden, så gjorde jeg en undtagelse 🙂

Sofia og Anton var meget tålmodige under maden, men nåede at spørge efter gaverne mange gange i løbet af dagen. Heldigvis kom julemanden forbi sidst på eftermiddagen, og de fik lov til at åbne et par gaver, for få tiden til at danse om juletræet til at være lidt mere udholdelig. Da vi endelig gik om juletræet endte vi med at synge med på Sofias hjemmekomponerede sange mens farmor sang med fra lænestolen. Gaverne var selvfølgelig dagens højdepunkt, og vi brugte da også det meste af 2 timer på at åbne dem. Men så var der også udsolgt hos husets yngste, og de sov meget hurtigt, da de først blev puttet.

De voksne holdt ud et par timer mere, og jeg nåede at kværne en del konfekt. Godt jeg valgte Saint Tropez kjolen. Den kjole skjuler topmave på bedste vis. Den er altså altid en sikker vinder når man ved at der skal spises mere end normalt.

Og når nu vi snakker om at spise, så vil vi drøne til endnu en julefrokost. Adjø!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier